Religionsfrihed i Danmark

Grundloven sikrer religionsfrihed i Danmark.

Grundlovens § 67 beskytter religionsfriheden. Det betyder, at borgerne har ret til at danne religiøse samfund og praktisere deres religion inden for grænserne af sædeligheden og den offentlige orden.

Læs Grundloven på Folketingets hjemmeside.

Religionsfriheden betyder blandt andet, at der ikke kan stilles krav om, at et trossamfund skal anerkendes af staten. Trossamfund kan altså eksistere uden offentlig anerkendelse.

 

Særlige rettigheder kræver anerkendelse

Hvis et trossamfund ønsker mulighed for at foretage vielser med borgerlig gyldighed, skal trossamfundet anerkendes af Kirkeministeriet.

Ægteskabslovgivningen siger, at en præst i et anerkendt trossamfund kan få en vielsesbemyndigelse og foretage vielser med borgerlig gyldighed. Men her skal trossamfundet altså være anerkendt.

Læs om vielsesbemyndigelse på Kirkeminsteriets hjemmeside.